Til forsiden
Bromølle Kro - Danmarks ældste krodrift



I Rigsarkivet ligger et gavebrev underskrevet af Biskop Absalon. Den 8. Juni 1198 forærede han området ved Bromølle Kro, der dengang hed Nævitzbro, til Sorø Kloster. Det var datidens trafikknudepunkt og det eneste sted på Sjælland, hvor Åmosen kunne passeres i nord-sydlig retning. På en ø i vadestedet blev en vandmølle opført, og bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn. Da køen ved møllen ofte var lang, begyndte mølleren at beværte de ventende med mad og drikke, og det blev starten på det vi i dag kender som Bromølle Kro.

I 1776 blev Åmosen drænet og mølledriften indstillet. Gæstgiveriet bestod imidlertid og blev fremover drevet som kro, landbrug og købmandshandel.
At drive kro har ikke altid været lige lukrativt. I 1700 tallet fandt et kropar på at forøge indtægterne ved at drikke de handelsrejsende under bordet, myrde dem, smide deres lig i åen og røve alt af værdi fra deres bagage. Kroparret blev afsløret og hængt på galgebakken tæt ved kroen.

Bromølle Kro har fra den tid hørt under de omkringliggende godser indtil den i 1994 blev købt af familien Bresnov, som driver stedet idag.
Der er ikke mindre end 4 meget smukke godser indenfor en radius af 5 km fra kroen. Desuden ligger Tissø og Skarresø tæt på. Så er man til natur er der masser af muligheder for at nyde noget af det smukkeste danske natur der findes.

Terrassen på Bromølle KroOplev ro og mag
På kroen er der så stille, at man meget ofte kan opleve rådyr, ræve, fasaner og andre dyr som kommer ud på skråningen op til skoven, for at finde føde, siger Betina, som idag ejer Bromølle Kro sammen med sin mand Jan og fortsætter: "Det gik hurtigtop for os, at der var mange, der kunne tænke sig, et fredeligt ophold i naturskønne omgivelser, med dejlig mad og god betjening".

Det førte til at der i 2002 blev bygget yderligere 10 dobbeltværelser og 2 familieværelser med plads til 4 personer.

Alle 20 dobeltværelser er indrettet i varme farver og med smagfulde møbler. Halvdelen vender ud mod skoven og den anden halvdel vender ud mod Åmose Å. De 12 af værelserne har egen lille terrasse, så man om sommeren kan sidde udenfor og nyde den smukke danske natur der omgiver kroen hele vejen rundt.

Køkkenet er kendt for sin altid gode og veltillavede mad og hver måned er der en ny spændende 3 retters menu afstemt efter årstiden.

Personalet arbejder på, at give gæsterne den bedst mulige oplevelse, for at leve op til stdets motto: "Vi lever af at gæsterne kommer igen"

Torsdag, oktober 23 2008

Vidste du...

- at Bromølles historie strækker sig helt tilbage til år 1198 og er således det sted, der har drevet krodrift i flest år i Danmark?

- at kroen de sidste 9 år har været igennem en gennemgribende restaurering, hvor den er ført fra 70-ernes praktiske indretning til gamle dages lidt romantiske stil

- at Birkegårdens Haver og et lille træskomuseum ligger ganske tæt på Bromølle Kro?

Ophold på Bromølle Kro

Nyd et par dage i noget af Danmarks smukkeste natur og bliv forkælet med god mad og betjening.

Forespørg på ophold og overnatning på Bromølle Kro.
VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT