Ruinerne under Christiansborg Slot er kendte. Kendt fra julekalenderen, Absalons hemmelighed, hvor det spøgte, og hvor skjulte kræfter røbede sandheden om de spejdende øjne i oplukte bøger. Kampesten og kalksten, der røber hemmelighederne om 800 års dramatiske hændelser i borgen, der skulle værne Havn (det senere Købmandehavn, Kjøbenhavn og nu København) mod vendiske pirater. Som blev revet ned af Hansestæderne
efter en lang belejring, som genopstod som kongeslot på Absalons ruiner. Et slot, der i bogstaveligste forstand kom til at vakle i sin grundvold, fordi det blev tungt. I 1731 måtte kongen derfor rive det ned og dermed tilføje
endnu en ruindynge til stedet. Et nyt Christiansborg brændte, og først i
1907 blev grundstenen til det nuværende Christansborg grundlagt. Men efter moden overvejelse sagde kongen nej tak til at bo dér, selvom han få år forinden havde krævet fyrstelige suiter i “borgen”. Der var indført demokrati i Danmark, og han har utvivlsomt ikke orket at lægge øre til evindelige demonstrationer på Christiansborg Slotsplads..., og foretrak
i stedet Amalienborg.

Er Ruinerne under Christiansborg blevet medie-og tv-vante, kan man under ingen omstændigheder sige det samme om den næsten jævnaldrende kirke i Roskilde.

Midt på Stændertorvet har 11 trappetrin i mange år ført ned til det 11. århundrede i dybet. Ned til Skt. Laurentius Kirke. Der er tale om en enestående seværdighed, set med nordeuropæiske øje – men
antallet af besøgende kan årligt tælles på to hænder.

Gennem århundreder har gadeniveauet i Roskilde hævet sig to meter, og resterne af den gamle kirke blev næsten glemt. Det var bispernes store katedral, der knejste over Roskildes små hustage, og den langt mere ydmyge sognekirke lå i mere end en betydning i skyggen for den vældige domkirke. Som så mange andre kirker rev man den ned i forbindelse med Martin Luthers Reformation (i 1530-erne). Også i Roskilde må der
have været store spændinger. Præsterne, bispen, kannikerne, munkene og peblingene ved Katedralskolen må have raset mod "Lutheriet". Som modreaktion rev rasende borgere Laurentius Kirke ned. Det skete i 1531. Kun et nyopført kamtakket tårn fik lov at blive stående, og det tjener den dag i dag som forhal til Rådhusets Byrådssal. Roskildes turistchef, Jan Laybourn har store planer. Nu skal Laurentius genopstå. Den midlertidige indgang bag det nyindviede turistkontor skal helst erstattes af en nedgang til den underjordiske kirke fra det bevarede kirketårn, og Laurentius historie genfortælles. For den hellige Sankt Laurentius var en af middelalderens mest populære helgener, men blev idømt martyrdøden ved stegning over en sagte ild!

Legenden om ham fortæller, at han oprindelig stammede fra Spanien, men blev diakon i Rom. Diakonens opgaver var bl.a. af social karakter, hvorfor Laurentius skulle forvalte kirkens fattigkasse.
Under kristenforfølgelserne i året 258 ville den romerske kejser tvinge Laurentius til at udlevere kirkens skatte. Tre dage senere troppede Laurentius op hos kejseren. Laurentius meddelte så kejseren, at alle kirkens skatte nu var samlede i gården, hvorefter kejseren rejste sig for at se på sagerne. Da han så ned i gården, stod alle kirkens fattige samlede der, og Laurentius sagde:"Dette er kirkens rigdom. De evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag". Kejseren syntes ikke, at det var
morsomt, og dødsdømte Laurentius. Først skulle han i fængsel, og her fik
han sine medfanger til at gå over til den kristne tro. Kejseren forsøgte stadig, om han kunne vriste pengene ud af Laurentius. Han truede med stadig hårdere dødsstraffe, og den, som han til sidst valgte, var, at den stakkels Laurentius skulle steges langsomt på en jernrist. Det skete 10. august i år 258.

Datidens tegneserier, kalkmalerierne genfortæller historien om den stakkels Laurentius, liggende på risten med flammerne spillende omkring sig. I Tuse Kirke siger indskriften: “Gratias tibi ago domine jesu christe quod portas celi ingredi merui…, Jeg takker dig herre jesus kristus, at jeg har fortjent at gå ind ad himlens porte, assatus sum commedite…, Jeg er mør, værsgod at spise.”

Han satte ganske vist aldrig sine ben i Roskilde, og kisterne i kirkeruinen under byens travle hovedstrøg har af gode grunde ikke andet end navnet – og mindet – til fælles med den gode Laurentius. Men historiens vingesus høres både her og under Christiansborg. Adgangen er paradoksalt nok gratis til kirkeruinen i Roskilde, og man låner blot nøglen i Turistkontoret på Torvet, mens selvsamme Roskilde forlanger modsat de fleste, andre domkirker verden over ENTRÉ af gæsterne i Guds Hus. Christiansborg Slotsruin opkræver en beskeden entré, som kan nedbringes ved brug af en af kuponerne i Camping- Fritids april-udgave.

Læs flere artikler og onlinemagasiner fra Dansk Camping Union