Til forsiden
Find din favorit i 'Tønden'

'Tønden' i Haslev er en af Danmarks mest velassorterede forretninger, hvor der findes op mod 700 forskellige slags øl og mange forskellige slags whisky'er. De mange forskellige øl kommer fra hele verden, endda fra fjerne lande som Japan, Laos, Sri Lanka og Cuba. Det er dog ikke kun øl, der forhandles i 'Tønden'...

Michael Seindal fra Tønden i HaslevMichael Seindal, som er forretningsindehaveren, specialiserer sig også i whisky, og med sit sortiment på omkring 300 forskellige whiskyer er han en mand, som ved hvad han taler om. Du er altid velkommen til at spørge om råd til en god whisky, eksempelvis når din bedste ven skal forkæles.

Michael tager ofte på indkøbstur i Skotland og efter mange års erfaring kender han så meget til whisky og dens historie. Med et smil på læberne siger Michael: ”Jeg kan efterhånden godt smage om whiskyen kommer fra højre eller venstre side af hovedvej A96 mellem Aberdeen og Elgin i Skotland.”

Tønden i HaslevMichaels forretning er hans hobby og livsstil, og han rejser ofte langt for at finde unikke leverandører af alle de bedste produkter inden for vin, øl, cognac, rom, portvin. Han er bogstaveligt talt en mand med træsko på, friske kommentar og altid i højt humør. Michael elsker at fortælle en god historie om alle sine varer. Under et besøg i Michaels forretning, kan du få en god historie med i købet og blive tilbudt smagsprøver. 

Læs mere om 'Tønden' i Haslev

Whiskysmagning

Fire gange om året arranger 'Tønden' en whiskysmagning, som starter med en hyggelig middag og resten af aften er der mulighed for at smage mange forskellige slags whisky.

Vidste du at...

Portvin fra 'Tønden' i Haslev- I 'Tønden' finder du 35 forskellige slags portvin, samt Michaels egen Haslev Portvin, som er fremstillet efter en hemmelig opskrift.

- I 'Tønden' finder du whisky fra lukkede destillerier som Banff, Glen Mhor, Inverleven og North Port

VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT