Hotel Frederiksminde, PræstøHotel Frederiksminde ligger på et gammelt klosterområde i Præstø. Frederiksminde blev indviet 2. maj 1870, og er opkaldt efter Kong Frederik V, der to år tidligere fik opstillet en buste i anlægget. Ejerskabet er skiftet flere gange indtil Frederiksminde i 2003 blev købt af skibsreder Hans Michael Jebsen. Der bydes på et køkken med råvarer af ypperste kvalitet – havets friske udbud, sæsonens vildt og lækkerier fra små lokale producenter.
Hotel Frederiksminde i Præstø
Dragsholm Slot, HørveDragsholm er et af Danmarks ældste slotte og blev opført omkring 1215 af Roskildes biskop, Peder Sunesen. I forbindelse med reformationen i 1536 overgik Dragsholm Slot til kronen og fungerede også som statsfængsel. Her sad bl.a. Jarlen af Bothwell fanget i fem år og det siges, at hestevognen, der kørte hans kiste væk, stadig høres på gårdspladsen fra tid til anden! Slottet har to restauranter. En gourmetrestaurant, Slotskøkkenet, og så den lidt mere afslappede restaurant, Lammefjordens Spisehus.
Dragsholm Slot
Hotel Saxkjøbing, SakskøbingHotel Saxkjøbing har i mere end 200 år været samlingspunkt for indbyggerne i den lille købstad, Sakskøbing. Helt tilbage i 1835 fik Hotel Saxkjøbing tildelt prædikatet ’Kgl. Privilegeret Kro’ og har i tidernes løb huset alt fra østprøjsiske flygtninge til koncerter med bl.a. Eric Clapton – dog længe før han blev berømt. I dag arbejder Hotel Saxkjøbing for at fremhæve Lolland-Falsters udsøgte råvarer og produkter – mad af høj kvalitet er en hjertesag.
Hotel Saxkjøbing
Czarens Hus, Nykøbing F.
Czarens Hus er opført i 1690’erne, og har netop gennemgået en stor renovering, der er sket med stor respekt for 'Czarens Hus’ historie. Navnet fik gæstgiveriet efter et besøg af Zar Peter den Store, der flere gange spiste middag på stedet i 1761. I 1923 købte en af byens store forretningsmænd stedet og donerede det til museet, der i 1958 genåbnede det som restaurationslokale.
Czarens Hus
Hotel Prindsen, Roskilde I 1695 blev der i Roskilde oprettet to privilegerede gæstgivergårde, deriblandt Prindsen, som fik til huse i Algade. Prindsen blev i 1731 ramt af den frygtelige by brand, der hærgede Roskilde, men blev gudskelov genopbygget igen af daværende ejer Madam Berg. Prindsen har gennem tiderne været besøgt af mange kendte personligheder, deriblandt H.C. Andersen og Holger Drachmann. I dag fremstår Prindsen som både Hotel
og Restaurant.
Hotel Prindsen
Bromølle Kro, Jyderup Bromølle Kro kan skrive sin historie helt tilbage til år 1198 og er derfor det sted i Danmark, der har været drevet krodrift i flest år. Det var datidens trafikknudepunkt. På en ø i vadestedet blev en vandmølle opført,
og bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn. Da køen ved møllen ofte var lang, begyndte mølleren at beværte de ventende med mad og drikke, og det blev starten på det vi i dag kender som Bromølle Kro.
Bromølle Kro
Restaurant Bryghuset, Holmegaard
Når du besøger Holmegaard Park, besøger du samtidig de historiske og kulturelle rammer omkring Holmegaard Glasværk – en glasby som blev grundlagt i 1825 til produktion af Danmarks bedste glasdesign. Besøg den gamle smedie, som i dag huser Restaurant Bryghuset, hvor duften af skøn, veltillavet mad blander sig med den karakteristiske duft af malt og øl fra eget mikrobryggeri.
Restaurant Bryghuset Overdrevskroen Overdrevskroen opførtes I slutningen af 1600 tallet og fik sit kongelige privilegium i 1735, af Chr. VI. Bygningen der står i dag er fra 1914, da kroen brændte ned til grunden i 1913. I årenes løb har der udspillet sig mange dramaer på kroen eller I nærmeste omegn. I dag er der ingen røvere, kun få kropiger og ingen slagsmål. Men de vejfarende er der stadig og den glade kromand er der endnu.
Chr. IV Overdrevskro The Cottage, NystedThe Cottage blev bygget i 1908 som bolig for bestyrerinden af den engelske skole. Huset er en tro kopi af Frk. Verey Lizzi Jackson oprindelige hus i England, der led den kranke skæbne, at det måtte rives ned på grund af at det spøgte i huset. Det var først i 1970, at The Cottage blev lavet om til kro og hotel. Den hyggelige restaurant er indrettet med charme og stil og maden tilberedes nænsomt med respekt for råvarerne.
The Cottage i Nysted Elverdamskroen, TølløseElverdamskroen blev etableret i 1600 tallet, som udskænkningssted for bønder, der ventede på at få deres korn malet til mel på møllen ved Elverdamsåen. Den nuværende ejer Jan Pedersen har drevet restaurant siden 1970 - fik som en af de første i Danmark en stjerne i Michelin guiden. I køkkenet og restauranten huserer Jan selv med den nye generation, som vil gøre deres yderste for at hjælpe gæsten igennem aftenens valg af mad og vin.
Elverdamskroen Støvlet Katrines Hus, Sorø Anne Katrine Benthagen, kom til verden den 12. august 1745, som uægte barn af Prins George af Bayern. Støvlet Katrine som hun blev kaldt var nok den sidste private person, der har formået at skabe røre i Danmark, dette var ellers noget Kongen og Adelen sagtens selv kunne klare.
Besøg Støvlet Kathrines hus som Kong Christian den VII købte til hende og få historien om Støvlet Kathrines Hus, der i dag er frokost- og gourmetrestaurant.
Støvlet Katrines HusRørvig Kro, Rørvig Kroen stammer helt tilbage fra 1800 tallet. Tanja (Søllerød Kro og Kommandanten) og Lars (Henne Kirkeby Kro og Saison) overtog stedet i 2001 og driver i dag en gourmet restaurant med professionel hjælp fra hele familien. På Rørvig Kro kan maden nydes i smukke omgivelser, f.eks i ”Den Blå Stue” skabt af Bjørn Wiinblad i 1960 – der dengang i længere perioder boede som gæst på kroen.
Rørvig Kro
Lolles Gård, Nyord I 1941 flyttede Inger og Evald Lolle til Nyord. Restaurant Lolles Gård åbnede oprindeligt i 1967 på nabogården, men da den brændte i 1972 flyttede de til gården, hvor den nuværende Restaurant Lolles Gård ligger. I dag ejes og drives Restaurant Lolles Gård af Anja Lisette Hansen med værdierne kortest vej fra jord til bord. De har egen melmølle og maler
korn fra Øens marker.
Lolles GårdRestaurant Villa Gallina, Haslev Villa Gallina er blandt Danmarks smukkest beliggende restauranter. Den er bygget som ”bekvemmelighedssted og traktørsted” i 1852. Dengang betjente den egnens beboere og rejsende på den gamle landevej fra København til Næstved. I dag betjener Villa Gallina både a la carte gæster samt mange selskaber
Restaurant Villa Gallina