Til forsiden
Stevns Klint

Stevns Klint er både smuk og dramatisk. På en sommerdag farver havbundens kridt havet i helt utrolige azurblå farver mens klinten står hvid og bliver toppet af træernes grønne kroner. Halvøen Stevns med Stevns Klint er i det hele taget charmerende på grund af dens kontraster. Umiddelbart er der roligt og fredeigt, men naturfænomener, oplevelser og historier står i kø for at blive fortalt eller udlevet.

Klintekongens rige på Stevns

De imponerende og til tider frygtingydende kridtklinter ved Stevns har igennem tiden vakt fascination og måske også en anelse frygt. Tidligere blev klinterne tillagt en mytologisk værdi og i følge sagnet regerede Klintekongen over både Stevns Klint og Møns Klint. Klintekongen blev betragtet som en meget magtfuld person og når han kørte med sine fire sorte heste fra Stevns Klint til Møns Klint blev havet sort og oprørt. Klintekongen siges at passe på de to klinter og beskytte dem mod sørøvere og andre fjender.

Stevns KlintStevns Klint - geologisk set

Den rene, rå natur er det allermest fascinerende ved Stevns Klint. Det er ikke uden grund, at Stevns Klint er kendt af geologer fra hele verden for sin enestående geologi. Stevns Klint er nemlig det eneste sted på jorden, hvor man finder sporene efter en verdensomspændende klimakatastrofe for cirka 65 millioner år siden. Dengang ændrede klimaet sig pludseligt til noget nær polarklima og havet forsvandt. Omkring 75% af alle dyrearter og 60% af alle plantearter uddøde i den kolde periode, deriblandt alle dinosaurerne. I dag står det tynde fiskelerlag i Stevns Klint tilbage som et unikt minde. Ved Højerup ses fiskelaget cirka midt på klinten.

Kridtlagene er klintens ældste lag som blev dannet for 70 millioner år siden og her er der fundet spor af fortidens hajer og krokodiller der dengang levede i havet omkring Stevns Klint. Hvis du ikke er så heldig at finde spor efter fortidsdyrene kan du lægge vejen forbi Stevns Museum, hvor du kan se en flot udstilling af forsteninger.

Trampesti på StevnsVandrertur på Stevns Klint

Man bør ikke snyde sig selv for en tur på trampestien, der løber fra Rødvig i syd til Bøgeskov Havn i nord - en tur på cirka 20 kilometer. På turen oplever du mange forskellige sider af Stevns Klint. I skrivende stund ruger en vandrerfalk for andet år i træk et sted ved trampestien, og det er en sjældenhed. Faktisk er det 52 år siden, at det er sket sidst. Der ud over kommer du blandt andet forbi nedlagte kridtbrud, Stevns Fyr og det nye Stevnsfort - koldkrigsmuseum.
Trampestien er afmærket i landskabet og ved tilgangsstederne er der opsat informationstavler, der fortæller, hvad der kan opleves på de enkelte delstrækninger.

Højerup gl. Kirke

Højerup gl. Kirke på kanten Stevns Klint

Aller yderst på Stevns Klint finder du Højerup gl. Kirke som blev opført i 1200 tallet. Kirkens kor styrtede ned på stranden i 1928 på grund af havets fortæring af det bløde kridt. Sagnet fortæller ellers, at Højerup gl. Kirke hver julenat flytter sig et hanefjed ind i landet, men dette er tilsyneladende ikke nok til at afværge Østersøens glubende appetit der hvert år, i gennemsnit, fortærer ti centimeter af klinten. Oprindeligt lå kirken 50 meter fra klintranden. For at forhindre mere af kirken i at styrte i havet er der lavet en støttemur på klinten mens der i havet ud for kirken er anbragt en stensætning for at forhindre nye nedstyrtninger af klinten. I dagtimerne er der gratis adgang til Højerup gl. Kirke. Gå ikke glip af en tur på balkonen, hvor du har en smuk udsigt over klinten og Østersøen.

Stevns Klint set fra havetVed siden af Højerup gl. Kirke fører en trappe ned til stranden. Stranden er med sine store limstensblokke ikke særlig velegnet til en længere spadseretur men det er et imponerende syn at se klinten nedefra. Så turen ned ad trappen bør du tage med når du besøger Stevns Klint. Klinten ved Højerup er aller smukkest om formiddagen når solen står på, men også de tidlige morgener på klinten er en enestående naturoplevelse.

Fredag, juli 03 2009

Sejlads fra klint til klint

Møns KlintOplev et af landets bedste lystsejlerfarvande på turen fra Stevns Klint til Møns Klint. Ruten er rig på imponerende naturoplevelser og i land venter charmerende havnebyer og spændende attraktioner.

Læs mere om sejlturen fra Stevns Klint til Møns Klint

Nyt Koldkrigsmuseum på Stevns

Sydlig gang i StevnsfortetI perioden fra 1952-54 blev der 20 meter nede i kridtskrænterne på Stevns bygget et fort der skulle overvåge den sydlige indsejling til Øresund. Fortet benyttes ikke længere til militære formål og i sommeren 2008 forventes åbnede et helt nyt Koldkrigsmuseum i rammerne fra det gamle Stevnsfort.

Læs mere om Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Sjældne planter på Stevns Klint

Den sjældne gyvelkvæler der vokser på Stevns KlintPå Stevns kan du finde flere sjældne, totalfredede planter som f. eks. den store gyvelkvæler. Gyvelkvæleren bliver 30-60 cm. høj og snylter på arter af knopurt. Når planten er i blomst medio juli-august, har den et iøjenfaldende stort citrongult støvfang. Planten findes særligt på overdrev og skovbryn, gerne på sydvendte skråninger. Den er meget sjælden så langt mod nord som Danmark, og har kun få stabile voksesteder hjerhjemme f. eks. på Stevns og Samsø.

På sejltur med M/S Freia

Tag på sightseeingtur eller fisketur med kutteren M/S Freia og se både Stevns Klint og Højerup gl. Kirke fra søsiden.

Se Stevns Klint fra M/S Freia
VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT