Ta’ ud i naturen og Put Danmark i Lommen!
Prøv de spændende nye film til mobiltelefonen, og giv din naturoplevelse en ekstra dimension.
______________________________________________________
Naturpark Åmosen
Fem forskellige steder i Naturpark Åmosen kan du hente film med din mobiltelefon. Filmene overføres via Bluetooth, så det er helt gratis.
Med filmene kan du lære om naturen og kulturhistorien på en ny måde. Filmene viser både det, du kan se, og det, der ikke er så nemt at få øje på. Brug dem til at gå på opdagelse.
Der er nye film hver årstid. Du kan altså komme tilbage og få nye oplevelser og spændende fortællinger.
Når du har set en film, bliver den gemt på din mobiltelefon. På den måde kan du tage den med dig og dele den med familie og venner.
Du kan også opleve ”Put Danmark i Lommen” på Paradisruten på det sydøstlige Lolland og rundt om Præstø Fjord.