Til forsiden
Sygdom

Personer med fast bopæl på Færøerne og i Grønland har under midlertidigt ophold i Danmark ret til lægehjælp, tilskud til medicin mv. i tilfælde af pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde o.lign.

Følgende personer har ret til sundhedsydelser, der bliver medicinsk nødvendige under et ophold. Der tages hensyn til ydelsens art og opholdets forventede varighed. Ydelserne gives på samme vilkår som til gruppe 1-sikrede:
1. Personer med bopæl i et nordisk land
2. Statsborgere i EU-lande, der medbringer et EU-sygesikringsbevis(udstedes af de lokale sygesikringsmyndigheder i de enkelte EU-lande eller i Schweiz).
3. Britiske statsborgere fra Storbritannien og Nordirland med et UK-pas, der på side 2 angiver: British Citizen
4. Borgere fra Gibraltar med et UK-pas, der på side 2 angiver: British Dependent Territories Citizen
5. Personer med UK-pas, der på side 2 angiver: British Subject Who Has the Right of Abode in the United Kingdom
Personerne under 3) -5) skal være sygesikrede i Det Forende Kongerige (UK) i henhold til EU-reglerne.
Medlemmer af
6. Færøsk sygekasse B og
7. Britiske statsborgere med bopæl på øen Man
er stillet som gruppe 2-sikrede, og har således ikke adgang til gratis lægehjælp, men ret til tilskud til delvis betaling af udgiften til lægehjælp og ret til tilskud til anden akut sygehjælp, herunder lægeordineret medicin.
Turister, der kommer fra andre lande end de nævnte, herunder Kanaløerne, dækkes ikke af den offentlige danske sygesikring. Se dog under "Hospitaler og skadestuer".

For mere information se den fælles offentlige sundhedsportal: www.sundhed.dk
Onsdag, februar 01 2012
VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT