Til forsiden
Erhverv

Den danske økonomi er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af handel og økonomisk samkvem med andre lande. Eksporten af varer og tjenester udgør næsten 45% af den samlede økonomi. Importens andel er på knap 40%. EU-landene aftager hovedparten af eksporten, knap 2/3.
Tyskland er Danmarks største handelspartner, og også det vigtigste udenlandske marked, hvad angår turismen.

Ved starten af forrige århundrede var Danmark overvejende et landbrugsland, men udviklede sig til et industrisamfund. Ved starten af det 21. århundrede er det imidlertid serviceerhvervene, der udgør den største del af økonomien, og beskæftiger flest.

Knap 1 mio. personer er beskæftigede med offentlige og personlige tjenesteydelser, mens ca. ½ mio. arbejder indenfor handel- hotel og restauration. Til sammenligning beskæftiger industrien nu under ½ mio. og landbrug mv. ca. 0,1 mio. Der er ca. 2,7 mio. beskæftigede i Danmark.

Størrelsen af den danske økonomi var i 2004 på 1.460 mia. kr. Med en befolkning på 5,4 mio. betyder det, at den gennemsnitlige indkomst pr. dansker hører til blandt de højeste i verden.


Torsdag, august 05 2010

Søg overnatning & oplevelser

VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT