Til forsiden
Inspiration til udflugter i Østdanmark

Her på siden finder du fire forslag til aktiviteter rundt om i regionen, afhængig af hvilken del du befinder dig i. Forslagene indeholder inspiration til seværdigheder og naturområder, samt information om gode spisesteder og turistbureauer. Print siderne ud og brug dem som inspiration når du holder ferie på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. 

Rørvig HavnFerie i Odsherred
Holbæk og Odsherred udgør den nordvestligste del af Sjælland. Dens unikke natur og lys har gennem lange tider trukket kunstnere til og inspireret dem til deres værker. Odsherred rummer mange sommerhuse og små hyggelige byer, mens Holbæk med sine 35.000 indbyggere er en livlig handelsby. Holbæk er smukt beliggende i bunden af Isefjorden med restauranter i mange kategorier og gode indkøbsmuligheder.
Læs om aktivitetsforslag til din ferie i Odsherred og Holbæk

StorebæltsbroenFerie ved Storebæltskysten
Storebæltskysten rummer de kommuner der ligger rundt om Storebæltsbroen. I regionen findes der en række steder, slotte og herregårde, som H.C. Andersen har besøgt og hvor han er blevet inspireret til sin digtning. Langs kysten findes der mange børnevenlige lave sandstrande. Slagelse er områdets største by og byder blandt andet på gardehusarridning gennem byen hver onsdag.
Læs om aktivitetsforslag til din ferie ved Storebæltskysten


Møns KlintFerie på Sydsjælland og Møn
Det sydlige Sjælland, og Møn består af en række handelsbyer og købstæder og er kedetegnet ved nærheden til kysten. Området byder på lange sandstrande, såvel som mange aktivitetsmuligheder. Det sydlige Sjælland og Møn er fuld af gode naturoplevelser og det er blandt andet her at du finder både Stevns og Møns klinter samt Fakse Kalkbrud.
Læs om aktivitetsforslag til din ferie på Sydsjælland og Møn 


Middelaldercentret i Nykøbing FalsterØstdanmark favner dig - Lolland og Falster
På Falster finder du Danmarks sydligste punkt Gedser Odde, hvorfra der ligesom fra Rødbyhavn på Lolland, er færgeforbindelse til Tyskland med Scandlines. På Lolland og Falster ligger nogle af Danmarks ældste købstæder, og i flere af havnebyerne står der gamle pakhuse fra 1600- og 1700 tallet. Den største by er Nykøbing Falster,der med sine 25.000 indbyggere byder på mange gode indkøbsmuligheder og arrangementer. Gå ikke glip af Middelaldercentret der byder på ridderturneringer og andre spændende aktiviteter fra Middelalderen.
Download aktivitetsforslag til Lolland og Falster (199 kb)
Fredag, juni 26 2009

Modtag spændende nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag spændende nyheder om turismen på Sjælland, Møn og Lolland-Falster.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Smukke Danmark

VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT