Til forsiden
Geocenter Møns Klint

Geocenter Møns Klint ligger i et af Danmarks mest dramatiske og storslåede naturområder, Møns Klint, som hvert år besøges af 250.000 personer. Inde på Geocenter Møns Klint, der er åbnede i 2007, kan man komme endnu tættere på Danmarks forunderlige undergrund.



Geocenter Møns Klint fortæller den spændende historie om Danmarks geologiske tilblivelse med udgangspunkt i landets kridtfundament, som kun ganske få steder stikker frem af undergrunden og ingen steder så dramatisk og flot som på Møns Klint. 128 meter over Østersøen knejser Dronningestolen som Klintens højeste punkt.

Når du går ind på Geocenter Møns Klint, besøger du undergrunden i mere end én forstand, da det meste af centret ligger under jorden. I en videnskabeligt baseret interaktiv udstilling – naturligvis udarbejdet i ”børnehøjde” - kan du på Geocenter Møns Klint opleve livet i kridthavet, løfte bjerge, gå igennem istidens gletsjere, lave dit eget klinteskred og deltage i en række forskellige aktiviteter.

Rekonstruktion af Mosasauren på Geocenter MønRygraden gennem udstillingen på Geocenter Møns Klint kaldes Visdommens sti. Den strækker sig som en kronologisk oplysende fortælling i tiden fra for 70 millioner år siden frem til nutiden. Her kan du opleve scener fra den fjerne fortid, hvor mosasauren jager blæksprutter rundt i kridthavet, kontinentpladerne bevæger sig, Danmark fødes af havet og Møns Klint opstår og danner grobund for den unikke fauna og flora, der er resultatet af de mere end 70 millioner års geologisk udvikling.

Parallelt med den videnskabelige udstilling på Geocenter Møns Klint findes kunstnerhulerne. Her viser fem af Danmarks førende kunstnere, blandt andet filminstruktøren Ole Bornedal og professor og billedhugger Bjørn Nørgaard, hver deres bud på geologiens historie. Kunstnerhulerne skal være med til at åbne publikums sanser når de besøger Geocenter Møns Klint.

Udover at opleve Geocenter Møns Klint, Møns Klint og den omkringliggende Klinteskov på egen hånd er det muligt at bestille en guidet tur ved stedets naturvejleder. I løbet af sommeren er der også mulighed for at deltage i guidede ture på mountainbike, det kan du læse mere om på Geocenter Møns Klints hjemmeside.

Forstening fra Geocenter Møns KlintGeocenter Møns Klint har åbent fra april til november. I denne periode er der også åbent i stedets restaurant – Sommerspiret, der er opkaldt efter et meget karakteristisk stykke af Møns Klint, som desværre styrtede i havet i 1988. Menukortet er familievenligt og der lægges vægt på en hurtig og effektiv ekspedition uanset om det er høj- eller lavsæson.
I butikken på Geocenter Møns Klint sælges lækre gaveartikler, postkort og faglitteratur, t-shirts m.m. relevante motiver, outdoor-beklædning, luksus- og specieldesignet konfekture, forskellige fossiler og flint med motiver fra Klinten og meget meget andet.

Lær mere om Danmarks tilblivelse på Geocenter Møns Klint

Tirsdag, juli 07 2009

Møns Klint

Møns KlintOplev Møns Klint når du besøger Geocenter Møns Klint. Møns Klint er en af Danmarks mest storslåede naturoplevelser. 70 millioner års historie ligger under dine fødder når du bevæger dig rundt på klinten.
Læs mere om Møns Klint

Oplev 3D-filmen Seamonsters

Som noget nyt i 2009 har Geocenter Møns Klint fået en 3D biograf, hvor filmen Seamonsters bliver vist. Filmen tager dig 70 mio år tilbage i tiden til bunden af kridthavet, hvor de nu uddøde havskabninger, du kan se på Geocenter Møns Klint, igen bliver bragt til live.
3D biograf - Geocenter Møns Klint
VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT