|
|
|
|
Leg og lær På Sjælland, Møn og Lolland-Falster er der mange udfordrende legeparker og lærerige attraktioner for både børn og voksne. Pust dit eget glas på Holmegaard Glasværk, oplev hvordan de 70 millioner år gamle kridtklinter på Møn blev dannet og meget mere.
Legeparker
Gavnø Slot indbyder til skattejagt i parken eller leg i Sørøverlandet - en anderledes og flot naturlegepads. Prøv også en tur i labyrinten eller i svævebanen.
Knuthenborg Park & Safari byder på Danmarks største naturlegeplads. Prøv kræfter med klatrevæggen og de mange andre sjove aktiviteter.
I Gerlev Legepark kan du prøve mere end 100 af fortidens lege, spil og idrætter med eller uden legeinstruktør. Alle kan være med, børn, unge, voksne og ældre, på hver deres facon.
Kalvehave Labyrintpark byder på udfordringer for både børn og voksne, såvel som for ben og hjerne. Prøv de mange forskellige 3D-puslespil og hjernevridere, som findes i parken og inde i "kryptoteket".
Feddet Camping rummer Robinson Crusoe naturlegeplads, klatrevæg, Bungy Trampolin og legeland for de små. Besøg også SnaphaneCamp, hvor du kan lære at skyde med bue, ride på heste og bage snobrød.
Ledreborg Slotspark udgør den smukke ramme om den spændende Junglesti. De store skræpper giver en rigtig jungle-fornemmelse, mens fantasidyr, gynger og vandløb giver mulighed for timevis af leg og underholdning.
|
|
|

GeoCenter Møns Klint byder på flere millioner års levende historie - her kan du opleve Danmarks fødsel. GeoCentret er fyldt med oplevelser. Du kan for eksempel opleve livet i kridthavet, prøve at løfte bjerge, gå igennem istidens gletsjere eller lave dit eget klinteskred.

Stevnsfortets hemmeligheder Dybt nede i kridtskrænterne på Stevns finder du Stevnsfortet. Under den kolde krig blev stevnsfortet benyttet til farvandsovervågning og har været aktivt helt indtil år 2000. Idag er der indrettet et helt nyt koldkrigsmuseum der på fornemste vis skildrer livet under jorden i de 1,6 kilomter lange gange.
|
|
|
|
|
|