Til forsiden
Knuthenborg - en del af historien

Knuthenborg er en af Danmarks største turistattraktioner og kan i år fejre 40 års jubilæum som dyrepark.

I anledning af jubilæet har vi talt med administrerende direktør for Knuthenborg, Christoffer Knuth, der ser tilbage på parkens historie.

- Knuthenborg blev etableret i 1714, da den første Adam Christoffer Knuth blev lensgreve, og grevskabet fik navnet Knuthenborg. Selve safariparken blev grundlagt for 40 år siden af min far Lensgreve Adam Knuth, beretter Christoffer Knuth.

Zebraerne var nogle af de første beboere i Knuthenborgs safariparkEksotiske dyr på fri fod i Knuthenborg 
I 1969 fik Lensgreven mulighed for at huse de første eksotiske dyr, da en dyrehandler tilbød at udstationere en lille flok zebraer, strudse og antiloper i Knuthenborgs park.
Rygtet om de eksotiske dyr tog fart, og folk kom langvejs fra for at se dem. Det var inspirationen til at starte safariparken, og mange flere dyrearter kom hurtigt til.

Tag på bustur igennem abeskoven i KnuthenborgPilfingrede aber
- Da min far i sin tid etablerede Abeskoven, kunne gæsterne selv køre i bil ind i den store indhegning. Men det måtte der hurtigt sættes en stopper for. Der gik nemlig ikke længe, før aberne havde fundet ud af, at det var sjovt at pille vinduesviskere, sidespejle og pyntelister af bilerne. Det faldt ikke i god jord hos bilejerne, og der måtte tænkes nyt, så gæsterne stadig kunne opleve den tætte kontakt med aberne - bare fra en bus i stedet for en personbil, fortæller Christoffer Knuth.

Oplev den sibiriske tiger i KnuthenborgTruede tigre i Knuthenborg
- Noget af det største, der er sket, er nok da Knuthenborg fik de sibiriske tigre. Selv om de har været her i mange år, bliver alle stadig fascinerede af dem. Desværre er der kun omkring 200 vildtlevende tilbage i naturen, så arten er et af verdens mest truede pattedyr. Derfor deltager Knuthenborg i det internationale avlssamarbejde, hvor der gøres en stor indsats for at bevare tigrene.

slå dig løs på Danmarks største naturlegeplads i KnuthenborgDe vigtigste gæster
- Da Knuthenborgs safaripark åbnede, handlede det mest om dyr. Men det viste sig hurtigt, at børnefamilierne var nogle af de hyppigste besøgende. Derfor blev der gjort noget ekstra for børnene, så der blev bygget legepladser, åbnet isboder og indført klappegeder. Og nu kan vi blandt andet prale af Danmarks største naturlegeplads, der i år er blevet endnu større.

Tekst: Monopolet

Modtag spændende nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag jævnligt spændende nyheder om begivenheder og attraktioner på Sjælland, Møn og Lolland-Falster.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her
VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT