|
|
|
|
Den tonstunge kastemaskine spændes. Der tages sigte. ”Giv agt - der kastes!” råber blidemesteren. Den store stenkugle slynges afsted med enorm kraft, og man kan nærmest høre, hvordan kuglen skær sig gennem luften på Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Ikke langt derfra står to prustende heste. De sparker nervøst i støvet. Klar til kamp. Ridder Ulrich Lilje slår beslutsomt visiret ned, og nikker kort til sin modstander. Hans enorme hest galopperer frem, han hæver skjoldet med den smukke lilje og gør sig klar til at støde ridder Henrik Svane af hesten. Det er nu, udfordreren skal stå sin prøve…
|
|
|
| |
 

 |
Vi er midt i middelalderen. En tid, der for længst er forsvundet, og som man nu må nøjes med at læse om i historiebøgerne. En tid, vi moderne mennesker aldrig får lov at opleve. Og så alligevel... For på Lolland har du muligheden for at træde lige ind i middelalderen for en tid, og genopleve riddernes kampe og kastemaskinernes kraft - og når du er træt af den, kan du bare træde ud igen!
Middelaldercentret - levende middelalderStedet er Middelaldercentret på Lolland, lige ud til det smukke Guldborgsund, kun et par kilometer fra Nykøbing Falster. Her er middelaldermiljøet rekonstrueret, som det så ud i årene omkring 1400. Og Middelaldercentret er bestemt en anderledes oplevelse, og langtfra, som museer er flest. Her er ingen tykke glasmontrer, man skal trygge næsen flad imod. På Middelaldercentret er du selv en del af miljøet - en del af historien. Her kan du lugte dyrene, mærke på pilespidserne, se tøjet... og tale med menneskene. Du kan være med til at spænde én af de store kastermaskiner, prøve at skyde med langbue. eller følge håndværkernes arbejde. Du kan gå inden for i husene, besøge smeden eller nyde underholdningen, når de tapre riddere kaster sig ud i en drabelig dyst på hesteryg med lanse og skjold på den flotte nye turneringsbane.
Mad som i Middelalderens Og maden skal vi ikke glemme! I Middelaldercentrets gæstgiveri - Den Gyldne Svane - serveres der delikat middelaldermad som vor tip-tip-tip oldemor lavede den. Hvad siger du for eksempel til and i fruersovs, marcipankager og et stort krus godtøl? Det hele naturligvis serveret på middelalderligt service, med blafrende lys på bordene, og instruktion i god bordskik anno 1399. Velbekomme!
Middelaldercentret har åbent hver dag fra den 1. maj til 30. september (mandag dog lukket i maj og september), samt i skolernes efterårsferie uge 42.
Gå direkte til Middelaldercentrets hjemmeside |
|
Tilmeld dig vores nyhedsbrevModtag spændende nyheder om aktiviteter og attraktioner på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Tilmeld dig nyhedsbrevet her
|
|
|
|
|