Til forsiden
I gamle dage

På Sjælland, Møn og Lolland-Falster har du mulighed for at tage på rejse i tiden. Oplev for eksempel hverdagen i 1900-tallet i Andelslandsbyen Nyvang, slå dine egne mønter på Danmarks Borgcenter eller se de historiske huse i Kjøge Miniby.

Andelslandsbyen NyvangAndelslandsbyen Nyvang kan du opleve den danske andelstid i perioden fra 1870-1950. Besøg det gamle andelsmejeri, hvor der stadig produ-ceres smør og rygeost. Hør lyden fra jernet, når smeden svinger hammeren, mens han fortæller historier. Når sulten melder sig, byder traktørstedet Madam Blå på lækre retter, fra oldemors tid. Læs mere om Andelslandsbyen Nyvang

Danmarks BorgcenterDanmarks Borgcenter kan du se resterne af Valdemar den Stores imponerende borganlæg og det nyere Gåsetårn. Tag turen til toppen af Gåsetårnet og nyd den fantastiske udsigt over Vordingborg og havnen. Oplev også danmarks ældste botaniske have, og lad børnene slå mønter eller skrive med fjerpen ligesom i middelalderen. Læs mere om Danmarks Borgcenter


Tadre MølleTadre Mølle er den eneste bevarede og endnu kørende af Elverdamsdalens engang så mange vandmøller. Møllen er kendt siden 1405 og drives i dag som museums- og naturcenter. Her kan du opleve vandmøllen male mel, se den spændende lægeplante- og urtehave og hilse på de mange husdyr. Desuden er der etableret naturlejrplads og besøgstjeneste. Læs mere om Tadre Mølle


Frilandsmuseet i MariboFrilandsmuseet i Maribo giver dig et indblik i Lolland-Falsters bondekultur og byggeskik i tiden omkring år 1800. Oplev de gamle huse, bondegården og stubmøllen. Gå en tur i haverne, hvor du blandt andet kan se lægeplanter, grøntsager og roser. Se også det 10 tons tunge lokomobil, som tidligere har været brugt til pløjning. Læs mere om Frilandsmuseet


Besøg Kjøge Miniby og oplev den historiske model af Køge anno 1865 i størrelsesforholdet 1:10. Se den tilhørende minihavn, hvor en jagt fra 1794 som den første er blevet søsat. Besøg også værkstederne, hvor husene fremstilles. Læs mere om Kjøge Miniby 

Tirsdag, oktober 28 2008

Benzin i blodet?

Sjælland og Lolland-Falster byder på flere spændende automobilmuseer, med biler fra de seneste 150 år.

Vestsjællands Bilmuseum
Marielyst Sportscars

Oplev også...

Middelaldercentret
Oplev den levende middelalderby, se de imponerende ridderturneringer og fornem stemningen i Sundkøbing anno 1396

Odsherred Zoo Dyrepark
Oplev 85 forskellige dyrearter med alt fra kameler til aber og papegøjer. Husk også at klappe de små geder i gedefolden.
VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT