Til forsiden
Forlystelsesparker på Sjælland, Møn og Lolland-Falster

Sjælland, Møn og Lolland-Falster byder på masser af spændende forlystelsesparker - blandt andet BonBon-Land med nordens største roterende rutsjebane. Besøg også Cirkusland, hvor du kan få et kig bag kulisserne i et rigtigt cirkus. Det bedste er, at uanset hvor i regionen du befinder dig, så er der aldrig er langt mellem de forskellige forlystelsesparker.

Se alle forlystelsesparker på Sjælland, Lolland og Falster på kort

BonBon-LandBonBon-Land i Holme Olstrup sikrer hele familien en masse sjove oplevelser i de over 60 forskellige forlystelser. Prøv for eksempel Danmarks vildeste rutsjebane, Vildsvinet, med både frit fald og loop. Oplev desuden børneteater og søløveshows samt nye spændende shows hver måned. I forlystelsesparken findes et stort udbud af forskellige restauranter og spisesteder. Men der er også rig mulighed for at nyde en medbragt madpakke enten ved parkens mange borde og bænke eller indendørs.
Danske Turistattraktioner har tildelt BonBon-Land fire ud af fem mulige stjerner og på vores top ti liste kan du se, at BonBon-Land er én af de mest besøgte forlystelsesparker i regionen.
Læs mere om BonBon-Land


Sjællands største vandlandSommerland Sjælland giver dig og din familie mulighed for at slappe af i den frodige park med plads omkring jer og samtidig slippe det indre legebarn løs i 70 festlige forlystelser. Plask af sted i Sjællands største udendørs vandland, Den Blå Lagune med 7 vilde vandrutsjebaner for store og små. Tag picnickurven med til frokost i det grønne, og prøv grænser af i årets nyhed KlatreFidusen, klatrebanen i to niveauer. Grav guld og prøv 3D biografen i Det Vilde Vesten, mød en indianer i Amazonasjunglen og lad børnene glemme tid og sted i MiniLegeland med Vildbassen, TugTug og små karruseller. Book en hyggehytte kun 50 meter fra parken og tag jer ekstra god tid til kanoture, kaninklap, gokartsus og looprutsjebane! Husk også din mobil, for du bliver altid mødt af mobile overraskelser i Sommerland Sjælland.
Læs mere om Sommerland Sjælland


Arena CirkuslandCirkusland er sprængfyldt med sjove cirkusoplevelser. Oplev prøvemanegen, dekorationsværkstederne og staldene. Gå heller ikke glip af de spændende shows med søløver, heste eller dromedarer. Besøg også Cirkuslands egen museumsafdeling med klenodier, plakater og gamle biler fra de sidste 50 år. Det er også muligt at komme på besøg i en rigtig cirkusvogn og se hvordan cirkusfolk lever, når de er på turne. Lad børnene tage en tur i legeland og prøv at få en rigtig klovnesminkning. Skulle der være kommet lidt savsmuld i halsen under den store rundtur, er cafeen åben. Læs mere om Cirkusland

Gerlev Legepark

I Gerlev Legepark er legen i fokus uanset hvilken alder du har. Her kan du udfordre familien i styrkelege fra vikingetiden, selskabslege fra den gamle landbrugskultur og prøve mere end 50 spil fra hele Europa.
Gerlev Legepark

Kalvehave Labyrintpark

Kalvehave Labyrintpark er en udfordring for alle aldre, når de forskellige labyrinter skal forceres. Prøv kræfter med de mange 3D puslespil og hjernevridere som findes ude såvel som inde.
Kalvehave Labyrintpark

             

Gå ikke glip af...

Knuthenborg Park & Safari
Kom helt tæt på de mange vilde dyr i nordeuropas største safaripark.

Vikingeskibsmuseet
Oplev vikingernes liv til søs, og se de 5 originale vikingeskibe fra Roskilde Fjord. 


****

Se også...

Aktiviteter
Begivenheder
Store naturoplevelser
Skønne Badestrande
Ferietilbud
VISITEASTDENMARK - Østdansk Turisme Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved +45 54 86 13 48 KONTAKT