|
Købstadscykelrute Lolland-Falster
|
|
Cykelruten
Købstadscykelrute Lolland-FalsterPå de to dejlige sydhavsøer Lolland og Falster ligger ikke mindre end i alt 7 købstæder, som alle stadig emmer af historisk charme, men også et væld af moderne faciliteter og kulturelle tilbud. Byerne ligger med stort set lige lang afstand fra hinanden jævnt fordelt i landskabet og danner derfor et naturligt udgangspunkt for en cykelrute fra by til by. Købstadscykelruten er den perfekte måde at kombinere byens mange muligheder for gode spisesteder, anderledes shopping og kulturelle oplevelser med aktiv ferie i egen ro og mag – du bestemmer selv tempoet og får samtidig den varierede danske natur helt tæt ind på livet.
Vi har sammensat en rute der kan køres på 4 dage, med forslag til både en sommer- og vintertur. Turen tager udgangspunkt i Stubbekøbing beliggende i det nordvestlige hjørne tæt på Nørre Alslev Station og slutter i Nykøbing Falster således at man let kan påbegynde og slutte turen med offentlige transportmidler, hvor det er muligt at medbringe sin cykel.
Projektleder Sanne Jakobsen fra Østdansk Turisme prøvekørte ruten i starten af juli 2009. Se hendes reportage fra turen i form af sms-dagbog, billeder og video her på siden samt gode råd opsamlet undervejs.
Rigtig god fornøjelse!
|
|
Vis Købstadscykelrute Lolland-Falster på et større kort
Ruten:Dag 1: Stubbekøbing, Nykøbing F Dag 2: Nykøbing F, Nysted, Rødby, Nakskov Dag 3: Nakskov, Maribo, Sakskøbing Dag 4: Sakskøbing, Nykøbing F
| |
Dag 1
Start i Nørre Alslev Fra stationen i Nørre Alslev på det nordlige Falster starter ruten. Selvom Nørre Alslev ikke er en købstad, bør man ikke snyde sig selv for at stoppe ved Nørre Alslev Kirke og beundrer et af Elmelundemesterens ypperste værker af Dødedansen. Følg herfra regional cykelrute 40 cirka 10 kilometer til Stubbekøbing.
|
|
Købstaden Stubbekøbing
Stubbekøbing opstod som et lille fiskelejre lige ned til det smukke Grønsund, men de første kendte købstadsrettigheder blev først givet 1354. Byens velstand hvilede på sildefiskeri og havde hvert år faste boder på det store sildemarked i Falsterbo, Skåne. Så stor var fortjenesten på det levende sølv at Stubbekøbing i 1500-tallet var den næststørste by på øerne efter Nakskov. Stormfloder og bybrande fik dog sat den gode udvikling i stå og i dag emmer byen af rolig idyllisk landsbystemning i de gamle krogede gader og blandt de tilbageblevne fiskere på havnen. Læs mere om Købstaden Stubbekøbing på Kongelands hjemmeside
Attraktioner i Stubbekøbing: • Torvet med Falsters ældste kirke og det gamle Rådhus kendt for sine gammelkloge ord på facaden. • Havnen hvor man kan købe frisk fisk eller en gammeldaws isvaffel. Stubbekøbing Egnsmuseum med Nordeuropas største samling af vægte og et godt indblik i byens liv i gamle dage. Her får man med garanti også et godt råd til gode oplevelser i byen hvis man spørger pænt. Motorcykel- og Radiomuseum
Forplejning: Elverkroen serverer ægte højtbelagt smørrebrød som det skal smage.
Fra Stubbekøbing følger man Nykøbingvej (271) til Horreby hvor man lander på regional cykelrute 45 mod Nykøbing F – i alt ca. 25km.
|
|
Købstaden Nykøbing F.Nykøbing F. er øernes største by og administrativt center for den nye Guldborgsund Kommune. Byen blev oprindeligt anlagt på et lille næs midt i Guldborgsund, hvor et naturligt overfartssted til Lolland fandtes. Dermed blev byen fra starten af et naturligt samlingssted for handlende fra begge øer og det bærer de mange smukke borgerhuse og hyggelige pladser stadig præg af. Læs mere om Købstaden Nykøbing F. på Kongelands hjemmeside
Attraktioner i Nykøbing: • God shopping i gågaderne omkring Torvet Vandtårnet, som man kan komme op i om sommeren og i efterårsferien Klosterkirken med rigt inventar • Slotsbryggen, det moderne Nykøbing ligger hvor slottet ellers knejsede over byen Middelaldercenteret Sundkøbing – fra maj til september kan man komme direkte tilbage til fortiden • Museum Lolland-Falster med 'Den Gamle Købmandshandel' og 'Frisørmuseet' Nykøbing F. Revyen, en institution i sig selv spiller fra juni til august
Forplejning: Restaurant Czarens Hus, spis som den russiske zar, der besøgte huset på sin vej til København
Overnatning sommer: Falster City Camping eller teltplads ved Middelaldercenteret
Overnatning vinter: Nykøbing F. Vandrerhjem eller Hotel Falster
|
Dag 2
Start i Nykøbing F. Fra Nykøbing F. følger man regional rute 38, efter Fuglsang Kunstmuseum fortsættes lige ud af 297 Fuglsangvej indtil Aalholmvej på venstrehånd, som man drejer ned ad. Den bliver til Wichmandsvej inden den når Nysted. Cykling fra Nykøbing F. til Nysted ca. 16 kilometer.
|
|
Købstaden NystedNysted blev i sin tid grundlagt på Lollands sydkyst som den nye købstad i forhold til Nakskov og Sakskøbing. Nysted er stadig lidt af en lillebror som en af landets mindste købstæder. Men til gengæld er her en overflod af maleriske motiver, hyggelige pladser og krogede gader og duft af fortiden. Tæt ved byen og ligeledes lige ned til vandet ligger Aalholm Slot, et af de få bevarede middelalderborge, som bidrager yderligere til stemningen af eventyr. Læs mere om købstaden Nysted på Kongelands hjemmeside
Attraktioner i Nysted: • Havnen Nysted kirke Rådhuset med klokkespil Emil Aarestrups Hus og Have Vindens Verden • Sejltur til Rødsand Havvindmøllepark Vandtårnet, sommeråbnet
Forplejning: Frokost på Café Kabyssen
Følg Regional Cykelrute 38 (Paradisruten) mod vest. I Egelund køres fra ruten mod Errindlev ad Egelundvej og videre ad Rødbyvej. Lige efter Lungholm Gods drejes til højre ad Højbygårdvej.
Undervejs vil det være oplagt at tage en pause ved Polakkasernen i Tågerup. Museet viser historien bag de mange polakker, som kom til Lolland for at arbejde i sukkerroemarkerne og efterfølgende blev integreret i det danske samfund.
Fortsæt videre ad Højbygårdvej til Egebyvej på venstre hånd. Egebyvej bliver til Ringsebøllevej, som fører dirkete til Rødby – i alt fra Nysted til Rødby ca. 27 kilometer.
|
|
Købstaden RødbyRødbys betydning som handelsby skyldtes først og fremmest at byen fik monopol på handel med heste og okse i 1555 sammen med kun 3 andre byer i Danmark. Rødby Fjord sandede dog langsomt til og i 1857 var det definitivt slut med sejlads på fjorden og dermed blev der også sat punkt for århundredes driftige handelsliv. Vore dages Rødby er en mindre by, men mange smukke gamle huse vidner om det liv og leben her engang var. Læs mere om købstaden Rødby på Kongelands hjemmeside
Attraktioner i Rødby: Rødby Kirke Stormflodsstøtten • Ravmuseum
Forplejning: Eftermiddagskaffe fra Guldbageren ved Torvet.
Tag Vestergade ud af Rødby, drej til venstre ad Vestre Allé og kort efter til højre ad Langs Vejlevej. Vejen går over den tidligere Rødby Fjord som nu er drænet og tørlagt. Vejen bliver til Kramnitsevej, som følges indtil man har havet på venstre hånd. Her kommer man tilbage på Regional Cykelrute 38 ad stien på Diget. Lige før Rudbjerg forlader man diget til højre ad Maglehøjvej, som fører direkte til Nakskov. Tillader tiden det kan man tage et stop i Vestenskov brintby, den første af sin slags i verden. Cykling fra Rødby til Nakskov i alt 31 kilometer.
|
|
Overnatning i købstaden Nakskov
Efter en lang dag på cykel ankommer man til Nakskov lige inden aften. Sightseeing må derfor vente til dagen efter, hvor det er dagens første aktivitet.
Læs mere om købstaden Nakskov uder Dag 3
Forplejning: Restaurant Fjorden eller Skovridergaarden
Overnatning sommer: Hestehovedet Camping
Overnatning vinter: Hotel Harmonien
|
Dag 3
Start dagen i købstaden Nakskov Nakskov var tidligere blot et lille fiskerleje i bunden af Danmarks mest ørige fjord, men handel og håndværk udviklede byen til en af de mest driftige på Lolland. Den industrielle udvikling gik stærkt med skibsværft og sukkerfabrik, senere hen er vindmølleproduktion kommet til. Derfor kan det heller ikke undre at Danmarks første socialdemokratiske borgmester blev valgt her i byen. I dag kan man både se arbejdende værksteder og gamle købmandsgårde i de hyggelige gader i Nakskov. Læs mere om købstaden Nakskov på Kongelands hjemmeside
Attraktioner i Nakskov: • Havnen • Sejltur på fjorden med postbåden Skt. Nicolai Kirke Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum U359 Sukkermuseum Den Gamle Smedje Det Gamle Trykkeri
Tag National Cykelrute 8 fra Nakskov mod øst. For enden af Rudbjergvej vælger man Regional Cykelrute 30 ad Vesterborgvej, som fører direkte til Maribo. Cykling fra Nakskov til Maribo i alt ca. 30 kilometer.
|
|
Købstaden MariboMaribo er øernes eneste indlandskøbstad og i modsætning til de andre byer som opstod, hvor der var let adgang til gode handelsforbindelser, så voksede Maribo op omkring et birgittinerkloster. Efter Reformationen blev klosteret omdannet til frøkenkloster og her endte kong Christian IVs datter Leonora Christine efter 22 år som fange i Blåtårn. Det er dog ikke tiden i Maribo hendes memoirer Jammersminde handler om for i Maribo er der så sandelig hyggeligt at være. Læs mere om købstaden Maribo på Kongelands hjemmeside
Attraktioner i Maribo: Domkirke m. Leonora Christines grav Museum Lolland-Falster • Naturpark Maribosøerne – guidet tur
Fra Maribo kører man af National Cykelrute 7 og 8 direkte til Sakskøbing. Cykling fra Maribo til Sakskøbing i alt ca. 10 kilometer.
|
|
Overnatning i købstaden SakskøbingSidst på dagen ankommer man til købstaden Sakskøbing, hvor aftenen og natten tilbringes. Næste dag starter med sightseeing i Sakskøbing.
Læs mere om købstaden Sakskøbing under Dag 4
Forplejning: Aftensmad på Hotel Saxkjøbing
Overnatning sommer: Sakskøbing Camping, Hotel Saxkjøbing eller Husbåd
Overnatning vinter: Sakskøbing Vandrehjem, Ellen Marie & Hans Jørgen Mølgaard BB eller Husbåd
|
Dag 4
Start dagen i købstaden Sakskøbing Sakskøbing er en af landet ældste købstæder beliggende i bunden af den meget smalle Sakskøbing Fjord hvor Sakskøbing Å har sit udløb. Kong Christoffer II residerede her en årrække, og den slags tiltrak handlende og andet godtfolk så byen blomstrede. I dag er Sakskøbing en mindre by, men dog med Lollands eneste højhus på den nyrenoverede havn. Læs mere om købstaden Sakskøbing på Kongelands hjemmeside
Attraktioner i Sakskøbing: • Havn Sakskøbing Kirke • Kloster • Vandtårnet Saxine Torvet med Roepigerne • Saxenhøj
Fra Sakskøbing tager man National Cykelrute 8 til Nykøbing F., cykling i alt ca. 20 kilometer. I Nykøbing F. slutter ruten og turen går med toget tilbage til din hjemby.
|
|
SMS dagbog
Dag 1 01-07-09 |
Kl. 09.52 Cykeltaskerne er pakket, soln skinner og humøret er højt, så vi sætter nu kursen mod Falsters ældste købstad, Stubbekøbing.
Kl. 12.52 Stubbekøbing er en fantastisk hyggelig by. Vi har set den usædvanlig smukke gamle kirke og besøgt museet, der planlægger ny tema-udstilling om købstaden. Nu er det frokosttid - højtbelagt smørrebrød på Elverkroen.
Kl. 15.23 "Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig" - og vi blev også svigtet af solen mellem Stubbekøbing og Nykøbing F. Nu er der som bekendt ikke noget der hedder dårligt vejr, men kun forkert påklædning og således er vi nu parat til en rejse tilbage til Middelalderen på Middelaldercentret i Nykøbing F.
Kl. 23.15 Efter en frisk dukkert i Guldborgsund trak vi i festtøjet og tog til Nykøbing F. revy. Under forestillingen sænkede den smukkeste sommernat sig over byen og vi er gået til ro med den, lidt trætte i benene efter en dejlig dag.
|
|
|
Dag 2 02-07-09 |
Kl. 11.29 En sen afgang pga. cykelreparation (1000 tak for hjælpen, og ananas, til øernes cykelekspert nr. 1 Birgit Bjerre) er vi nu nået frem til yndige Nysted - Danmarks mindste og sydligste købstad. og ikke mindst byen med den bedste æblekage, mums!
Kl. 16.58 Nysted er som et eventyr og takket være venlige borgere (Helle og Kirsten :-) ) fik vi set både Vindens Verden og Emil Aarestrups Hus. Ad Paradisruten kørte vi mod Rødby og det var hårdt arbejde! Dog nok ikke så hårdt som det arbejde polakkerne blev sat til i roemarkerne, hvilket vi hørte om på museet Polakkasernen. Nu er vi fremme i en næsten mennesketom Rødby
Kl. 22.57 Det viste sig, at beviset for Rødbys fortid som købstad, toldhuset, var blevet revet ned for nogle år siden - øv :-( Så vi fortsatte videre vestpå over den tidligere Rødby Fjord og langs diget til Nakskov. Byen ligger smukt ned til Danmarks mest ørige fjord, som vi nød udsigten over til hakkebøffer og rødgrød med fløde :-) Mere end 70 km blev det til i dag, og det kan mærkes i kroppen. Nu skal det gøre godt med en god nats søvn!
|
|
|
Dag 3 03-07-09 |
Kl. 12.55 Friske og veludhvilede har vi været på opdagelse i Nakskov. Havet er meget nærværende og kirken dedikeret de søfarendes beskytter. Måske han også beskyttede byens andre borgere da svenskerne lod kuglerne falde over byen under Svenskekrigen, og inge kom til skade.
Kl. 17.37 Der er langt til Maribo på en defekt cykel - heldigvis tog smeden imod den, så vi kunne se på byen imens den bliver lavet. Klosterkirken og -ruinerne var det primære mål - det var i sin tid grundlaget for købstaden Maribo. Her fandt kongedatteren Eleonora Christine sit sidste hvilested. Vi hviler ikke, men skal nå frem til turens sidste købstad Sakskøbing i aften. I Maribo lykkedes det endelig at se et af de små toldhuse, der oprindelig markerede indgangen til købstaden.
Kl. 23.37 Trods cykelproblemer nåede vi i fin stil frem til Sakskøbing og ikke mindst den ventede gourmetmiddag på byens bedste hotel, Hotel Sakskøbing - middagen alene har absolut været hele turen værd :-)
|
|
|
Dag 4 04-07-09 |
Kl. 12.08 En smuk morgen over Sakskøbing Havn, hvor byens gamle huse, moderne husbåde og lejligheder i den ombyggede silo, skaber en fantastisk stemning. Vi ser på byen mens den langsomt vågner op, inden vi sætter ud på turens sidste etape der ender i Nykøbing F.
Kl. 15.12 Som aflutning på turen besøgte vi i Nykøbing F. både Klosterkirken og Museet Falsters Minder i Czarens Hus. Sidstnævnte sted spiste vi frokost i den gamle gårdhave i ægte købstadsånd - bedre måde at slutte købstadscykelturen af på kan man ikke ønske sig :-)
|
Billeder
 |
 |
 |
 |
Dag 1 Klar til cykeltur - stationen i Nr. Alslev |
Dag 1 Stubbekøbing |
Dag 1 Frokost på Elverkroen, røget ål med røræg |
Dag 1 Middelaldercentret i Nykøbing F. |
 |
 |
 |
 |
Dag 1 Middelaldercentret i Nykøbing F. |
Dag 1 Nat over Guldborgsund |
Dag 2 Sanne på Nysted Havn |
Dag 2 Æblekage fra café Kabyssen, Nysted Havn |
 |
 |
 |
 |
Dag 2 Torvet i Rødby |
Dag 2 Aftensmad på Restaurant Fjorden |
Dag 2 Nat på Hestehoved Camping - Godnat! |
Dag 3 Det skæve hus i Nakskov |
 |
 |
 |
 |
Dag 3 Sanne ved Eleonora Christines grav i Maribo Domkirke |
Dag 3 Toldhuset i Maribo |
Dag 3 Middag på Hotel Sakskjøbing |
Dag 4 Morgenstund på Sakskøbing Havn |
 |
 |
 |
|
Dag 4 De tre roepiger og Sanne på torvet i Sakskøbing |
Dag 4 Klosterkirken i Nykøbing F. |
Dag 4 Czarens Hus i Nykøbing F. |
|
|
|
|
Cykelferie
Står din næste ferie i cyklens tegn, så find inspiration til ferien på vores side om cykelferie. Her kan du læse om regionens nationale og internationale cykelruter, søge efter cykeludlejere og få gode tips til ferien. Find inspiration til cykelferien
|
|
|
|
|
CykelguidebogEt godt cykelkort og en guidebog er et vigtigt redskab når cykelferien skal planlægges og afholdes. Dansk Cyklist Forbund og VisitDenmark har udgivet en flot cykelguidebog til hhv. Nord- og Sydsjælland, der rummer beskrivelser af de enkelte ruter samt et detaljeret cykelkort lige til at tage med på cyklen. Bestil cykelguidebogen online
|