|
|
|
|
|
Gode baderåd til en god tur på stranden
|
|
Badevandet er i top og næsten alle vores strande har det blå flag, der betyder rent badevand - men husk de gode baderåd!
|
|
|

- Lær at svømme
Det kan være farligt at bade på stranden, især hvis du ikke har lært at svømme. Vælger du aligevel at gå i vandet, bør du finde et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige, så du ikke kommer i vanskeligheder.
- Gå aldrig alene i vandet
Er I flere sammen i vandet, kan I holde øje med hinanden og reagere hurtigt, hvis en af jer får problemer. Det giver større sikkerhed for alle. Er du på en strand med livreddertårn, anbefales det at bade i området mellem de rød-gule flag, som livredderne overvåger.
- Læs vinden og vandet
Før du bader, bør du vurdere dybde, strøm og vindretning. Ved fralandsvind driver badedyr, gummibåde og luftmadrasser hurtigt til havs. Vandet kan blive koldt inde ved kysten, og der kan være mange brandmænd. Ved pålandsvind er der øget risiko for revlehuller (hestehuller). Bliver du fanget i et revlehul, er det vigtigt, at du bevarer roen og lader dig føre med strømmen ud. Så har du kræfter til at svømme til siden og ind mod land, når strømmen slipper.
- Lær stranden at kende
Bader du et nyt sted, skal du være ekstra på vagt. Spørg de lokale eller en livredder, om der er forhold, du bør kende, før du går i vandet. Måske sejler der en hurtigfærge forbi, der giver store bølger? Måske er stranden kendt for en stærk sidestrøm eller mange revlehuller? Tag dig god tid og husk, at forholdene ændrer sig med vejret.
- Slip ikke børnene af syne
Selv større børn, der svømmer godt i en svømmehal, kommer nemt i vanskeligheder i mødet med havets strøm og bølger. Så hold godt øje med børnene på stranden og sørg for ikke at blive distraheret. Hold dig tæt på dem, så I kan høre hinanden, og du kan nå at gribe ind, hvis det bliver mødvendigt.
Se TrygFondens film om de fem baderåd Download folder om de fem baderåd
Kilde: TrygFonden
|
Kender du til revlehuller?Mange strande i Danmark har revler, hvor bølgerne bryder. Bølgerne presser store vandmasser ind over revlerne, og når vandet skal ud igen, strømmer det ud i nogle fordybninger, der ligger på tværs af revlerne. Disse tværkanaler kaldes revlehuller eller hestehuller og har ofte en meget stærk udadgående strøm. Se film om revlehullerLær mere om revlehuller
|
|
|
|
|